AUGUSTIE KOFIE

'PRISMA'

5. - 26. november

Det er med stor glæde vi nu kan åbne en stor soloudstilling med en af guruerne indenfor moderne abstraktion, amerikanske Augustine Kofie.

PRISMA-seriens værker på lærred, fremstillet i 2022, er en del af Kofies igangværende industrielle tilgang til Fine Arts, som inkorporerer teknikker som overspray, tapeblokering, detaljeret håndarbejde, dekonstruktion og tegning hentet fra arkitektur og graffiti. På trods af præcisionen produceret af disse teknikker, er PRISMA-serien blevet til gennem freestyle, intuition og improvisation, hvilket har skabt en malerisk, atmosfærisk serie i en mørk palette. Augustine fastholder dog fortsat at udforske kollisioner af former, lag og transparenter for at skabe abstrakte scenarier, der på en eller anden måde befinder sig uden for tid og sted.

GAVLMALERI I AALBORG

Født og bosat i Los Angeles blev Kofie ramt af det ukendte mønster af trekantede tage, der går igen på tværs af Aalborgs skyline. Dette mønster var inspiration for hans første vægmaleri i Aalborg, Ekkolokation, malet som en del af 2021 ’Out in the Open’ gavlmaleriprojekt.
Mønstret fra byens tage, optræder igen i disse nye værker på lærred. Den cirkulære form, som altid var fremtrædende i Kofies tidligere værker, optræder her som en baggrundshorisont eller et fragment i forgrunden.
Den visuelle form, der dominerer i PRISMA, er de splintrede brud frembragt af friktionen af former, der støder mod hinanden. Disse splintrede brud, som samler og bryder alt lyset i malerierne, er udløberen af Kofies gavlmaleri, hvorfor værkerne i udstillingen rummer inspirationen, energien og symbolikken fra netop det gavlværk.

COLLAGER FRA PILEGAARD

At Augustine også laver collager synes nærmest uundgåeligt. I collagens dna ligger netop dekonstruktionen hvorigennem udklip, afbrudte flader og splintrede glimt af nye kompositioner fremkommer.
Augustine har i sine collager, i øvrigt til denne udstilling alle med danske titler, arbejdet med materialer som han nøje har udvalgt sidst han var i Aalborg i 2021. På en længere tur gennem byens gader besøgte Augustine Pilegaard Antikvariat i Aalborg. Optaget af ikonografien fra 1960-1970érne bragte dette besøg stor glæde hos kunstneren som hjembragte flere blade, bøger og magasiner fra netop denne tidsperiode. Disse indkøb kan nu i glimt ses i Augustines nye collager. På denne både subtile og strukturerede måde, skaber Augustine endnu en samtidig urban og kunstnerisk tilknytning til Aalborg som by og samfund.

SØD SOUL FRA SAMANTHA ANOTINETTE SMITH

Samtidig vil man kunne opleve soulsanger Samantha Antoinette Smith give den fuld gas til åbningen sammen med Kasper Aude Vegeberg. Samantha Smith har gennem årtier turneret verden tynd med navne som George Michael, Depeche Mode, Chaka Khan og mange flere. Hun vil gå på kl. 12, hvorefter Augustine Kofie vil holde velkomsttale og introduktion kl. 12.30.
SOUNDTRACK TIL UDSTILLINGEN

Til udstillingen har Augustine Kofie samtidig komponeret sit helt eget soundtrack blandt andet med inspiration hentet fra Anne Dorte Michelsen. Musikken er sammensat som en del af arbejdsprocessen, der både er lyd- og billedlig.
Soundtracket blander eksperimentelle chill hip-hop-beats, herunder udvider up-cycled sofistso-pop saxofon, new wave blues pauser, lo-fi telefilm pauser og gribende dialog, der er relevant for udstillingens tema og tone.