Michal Mráz

ZEITGEIST

26.9. - 31.10. 2020


Det er med stor glæde vi i galleriet nu kan vise en ny stor soloudstilling med det unge store talent Michal Mráz, som de seneste år har gjort lynkarriere verden rundt, med et udtryk hvor han blander kulturelle indtryk fra et hav af forskellige kulturer i et ofte kaotisk landskab med reference til de mange indtryk vi bliver bombaderet med dagligt i en globaliseret verden, som kun synes at blive mindre og mindre.
Midt i dette kaos af indtryk vil man i hans værk ofte finde personener taget ud af en dagligdags kontekst, hvor de forsøger at finde deres leje og gøre almindelige hverdagsagtige ting midt i alt virvarret.

‘ZEITGEIST’
Verden ændrer sig med en utrolig hast, og det kan være svært at følge med i alle de nye strømninger, finde fodfæste og ikke mindst at være i stand til også at udtrykke udviklingen kunstnerisk.
Ifølge Michal Mráz oplever vi, i takt med omgivelserne, en tidsånd i konstant forandring, og skal kunsten være troværdig som et sprog til at formidle udviklingen, må den vise en verden som en størrelse i hastig forandring og være med til at ændre denne.
Med dette som kunstnerens afsæt for arbejdet med værkerne på den kommende udstilling opstod titlen ’Zeitgeist’.

Reelt ligger Michal Mráz' arbejde i krydsfelt imellem moderne realistisk maleri og urban art, hvor han bygger bro imellem de to udtryk.
Oprindeligt studerede kunstneren skulptur på Academy of Fine Arts og Design i Bratislava.
Hans nuværende arbejde består af kontrasterende fortællinger. Hvert værk omfatter flere lagdelt historier, ideer og metaforer, alt sammen på én malet overflade.
Det færdige resultat er et højt opladet billede, elektrisk med et liv i sig selv, frosset i tid, som var det mod dets egen vilje, udført med ganske få farveeffekter men stærk sanselighed.
Emner for globalisering, samfundets verdensbillede og kontrol, forbrugernes principper og menneskelige systemer går igen i hans værker.
Inspireret af naturen, urban livsstil, graffiti og popkultur, er hans dristige arbejde på samme tid hermed både tilgængelig og stimulerende.

Kunstneren studerede på Akademiet of Fine Arts and Design, Atelier J. Hoffstädter i Bratislava, Slovakiet.
I 2012 blev hans arbejde nomineret til Artaq Urban Art Award i Paris.
Michal Mráz (f.1987) er født og opvokset i Bratislava, Slovakiet, hvor han i øjeblikket er bosat.

Nye værker | Christian Verginer

På udstillingen vil man samtidig kunne opleve nye værker af den unge italienske skulptør Christian Verginer.
Michal Mráz

ZEITGEIST

26.9. - 31.10. 2020