INTERRUPTIONS

Udstilling og nye gavlmalerier

Nils Westergard (USA)
Timo von Eicken (D)
Michael Mráz (SL)

31.8. - 28.9.2019

OUT IN THE OPEN 2019 | NILS WESTERGARD

Som I alle sikkert har kunnet følge hen over sommeren, har der siden april måned været fuld gang i en lang række nye gavlmalerier, som en del af gavlmaleriprojektet "Out in the Open".
Amerikanske Nils Westergard (Nilsrva) har her nu blandt andre, netop lagt sidste hånd på gavlmaleriet "Birdman".
Kunstneren er derfor også i Aalborg, hvor man på lørdag vil kunne høre ham fortælle om hans arbejde, og samtidig opleve mange af hans specielle værker udstillet.
Født i Richmond, Virginia startede han som graffitimaler allerede som 14-årig.
Hans gavlmalerier har i dag en høj grad af malerisk karakter, og er oftest i en sort-hvid palette. På denne måde afdæmpet i sit udtryk, falder hans værker ofte naturligt ind i omgivelserne, på trods af den opmærksomhed de samtidig vækker.

TIMO VON EICKEN (D)

Som en ny kunstner i galleriet, vil man samtidig kunne møde tyske Timo von Eicken til ferniseringen, som vi har glædet og til at præsentere efter at have fuldt hans arbejde udvikle sig eksplosivt de sidste år.
Timo von Eicken er født og opvokset i Hamborg, hvor han stadig bor og arbejder i dag. Storbyen er dermed også forblevet hans primære inspirationskilde.
Mens hans tidligere arbejde var mere grafisk i kraft af hans uddannelse indenfor grafisk design, tager hans værker i dag udgangspunkt i det figurativt maleri, ofte udtrykt i stærke historier fuld af paradokser.
Til den kommende udstilling har han arbejdet med det at gemme sig, fra det vi frygter.

MICHAL MRÁZ (SL)

Sidst men ikke mindst glæder vi os til at vise nye værker frem af Michal Mráz, som allerede er elsket af mange i galleriet, for hans tidsløse værker i uendelig mange lag, både i et malerisk, et tidsmæssigt, og et udtryksmæssigt perspektiv, hvor han i sine kaotiske værker forsøger at give en billedlig beskrivelse af det komplekse det komplekse samfund vi forsøger at finde fodfæste i.

Kom og mød kunstnerne kl. 12.30.

Vi glæder os til at se Jer alle.

Bedste hilsener
Lene Kirk & Co
INTERRUPTIONS

Udstilling og nye gavlmalerier

Nils Westergard (USA)
Timo von Eicken (D)
Michael Mráz (SL)
31.8. - 28.9.2019