Fintan Magee //

Days grow longer

20.3. - 10.4.2021


Efter et år med nedlukninger verden, vil man nu på lørdag kunne få en kunstnerisk fortolkning af, hvad det har villet sige at arbejde som kunstner i en coronatid med isolation i studiet afskåret for muligheden med at arbejde narrativt med modeller og lave offentlige projekter.

Det er med stor glæde, at KIRK Gallery nu kan byde velkommen til australske Fintan Magee, som i dag er blandt verdens højest profilerede unge urbane samtidskunstnere.
Med en klassisk uddannelse fra kunstakademiet betegnes kunstneren samtidig ofte som portrætmaler med stærke rødder i det klassiske maleri, ofte med stor social bevidsthed.
Han regnes samtidig som en af de førende kunstnere i verden indenfor gavlmaleri, hvor han har udviklet sit arbejde på lærred yderligere.
I denne kontekst finder vi også hans gigantiske gavlmaleri 'Structure' i Aalborg, som blev skabt som en del af galleriets gavlmaleriprojekt 'Out in the Open' i 2019.

Fintan Magee blev født i Lismore i 1985, hvor han voksede op med en engelsk mor og en irsk far, som var immigreret til Australien.
Parret mødtes på kunstakademiet, og Magee blev således inspireret af kunst i hjemmet fra en tidlig alder Det blev dermed naturligt for ham at følge i forældrenes fodspor. Allerede som barn begyndte han dermed at udfolde sig indenfor tegning og graffiti, som var en naturlig del af det at være barn og teenager i Brisbane, der var et "hotspot" for graffiti.
Samtidig var kvarteret kendetegnet ved at være et arbejderkvarter, hvilket blev grobund for kunstnerens senere arbejde med et socialt bevidst udtryk.
Magee udtrykker det således:
”Når jeg ser tilbage, går det op for mig, at de store kunstinstitutioner og kunstnerne ikke rigtig var i forbindelse med arbejderklassen den gang.
Da jeg startede med at male gavlmalerier, så jeg derfor dette som en mulighed for at genetablere forbindelsen til menigmanden, som ikke havde kunst som en naturlig del af sin hverdag."
Mange af Magee's værker udspringer dermed af personlige erfaringer og hverdagen blandt almindelige mennesker, blandet med en indgroet sanselighed.

I en tid præget af nedlukninger med manglende mulighed for at rejse udenlands er værkerne på udstillingen 'Days grow longer' opstået i en periode, hvor kunstneren for alvor har kunnet koncentrere sig udelukkende om maleriet. Han har dermed haft mulighed for at dykke endnu længere ned i maleriets mange muligheder for at udtrykke sig, hvilket kunstneren har nydt; ingen afbrydelser eller hæsblæsende udendørs projekter, som kunne forstyrre hans maleproces. Dette har resulteret en gruppe meget intense værker.
Magee begyndte at søge inspiration i nærmiljøet og i sit studie.
Herudaf opstod bl.a. en række stilleben-værker af potteplanter i forskellige udtryk, da det ikke længere var muligt at tage fotos af modeller til narrative værker. Stilleben-værkerne samtidig blev en fast daglig meditation.
Med høj grad af social reference i udstillingen 'Days grow longer' fra en periode under nedlukning er symbolikken også meget tydelig i flere værker afbildet bag glas.
Magee beskriver det således:
“Disse værker afbilleder mennesker bag glas. Det arktiske mønster i glasset sås ofte brugt blandt middelklassen i Queensland i 1960’erne og blev brugt i franske døre og vinduer. Nogle af mine første minder af arkitekturen i Queensland stammer fra min fars silhuet gennem glasset i hoveddøren, når han kom hjem.
Værkerne udforsker afindustrialiseringen i de urbane samfund og udkantsområder i forstæderne. Skikkelserne i værkerne virker fjerne, afkoblede og isolerede i brydningerne.
Mens et middelklassehjem i stigende grad bliver uopnåeligt for den australske arbejderklasse og lavtlønsarbejde og jobusikkerhed bliver ved med at forme arbejdsmarkedet, udforsker disse malerier, hvordan nostalgi former politiske standpunkter, og hvordan arbejderne ser på deres samfund og verdenen omkring dem.”

Vi glæder os til at se Jer til en ekstraordinær udstilling.
Fintan Magee //

Days grow longer

20.3. - 10.4.2021