KIRK Gallery promoverer nye strømninger fra den internationale scene for ung visionær samtidskunst. Galleriets kunstnere er dermed udvalgt indenfor denne målsætning, baseret på deres særegne konceptuelle og visuelle linje. 

Galleriet tilstræber hermed at udstille kraftfuld kunst i krydsfeltet mellem ”fine art" og "urban contemporary”, d.v.s. hvor ”fine art” mødes med de nyeste udtryk på den urbane kunstscene.
Dette kommer blandt andet til udtryk med gavlmaleriprojekt ”Out in the Open”, hvor den internatonale elite indenfor "urban art" hentes til Aalborg for at lave store gavlmalerier. Projektet kører nu på syvende år, hvor man i Aalborg og omegn i dag kan finde gavlmalerier af kunstnere plukket fra øverste hylde på den internationale scene for "urban art".
I dag er 'Out in the Open' et separat nonprofit projekt adskilt fra galleriet.

Out in the Open >>

Galleriet er etableret af Lene Kirk i 2008.
Hver måned præsenteres nye udstillinger i galleriet, som er placeret i Aalborg centrum med 200 m2.
Endelig arrangerer galleriet udsmykninger, projekter og udstillinger med museer, foruden at deltage på kunstmesser i både ind- og udland.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos KIRK Gallery.