JOHAN BARRIOS

'Encounters'

3. - 23. december


Efter at have arbejdet sammen i 5 år, er det med uendelig glæde vi nu kan byde velkommen til Johan Barrios, som nu endelig kan rejse og besøge os alle i Danmark for første gang.
Med sin fjerde soloudstilling i galleriet vil han her åbne op for tegningens univers, anerkendt som en af de afgørende tegnere indenfor moderne samtidskunst, hvor vi de sidste år har set en sand renæssance af denne udtryksform, hvor Barrios er en af de førende formidlere.

Om tegningens kunst fortæller kunstneren:
"For mig er tegning relateret til en form for visuel stilhed uden
nogen former for støj og ydre distraktioner. Måske skyldes det tegningens natur, dens skrøbelighed, dens monokrome sprog eller bare den enkelhed, hvormed tegninger kan formidle komplekse budskaber.
Med denne udstilling ønsker jeg at opbygge et stille univers, hvor billederne synker ned i deres eget territorium, som om karaktererne på billederne
holder vejret og fryser i et flygtigt øjeblik.
Mange af disse billeder præsenteres som en konstant konfrontation med og
udforskning af min egen underbevidsthed."

ENCOUNTERS
Med udstillingen 'Encounters' ønsker jeg at udforske den subjektive storhed af et væsen, befriet for enhver tyngde. Et væsen der med en lethed, distancerer og isolerer sig fra alle former for følelser og udtryk. Figurerne er nærmest skulpturelle, livløse genstande, der mangler enhver form for farvebetoning og åndsnærværelse. Når de passerer gennem det rum, der indrammer dem, oplever de, at de kolliderer med hinanden. Hvert værk er som et drømmeagtigt scenarie, hvor drømmen kan ses som stedet, hvor disse "møder" finder sted.
I mit arbejde anvender jeg tegningen som et medie, der giver mig mulighed for at udforske min fortsatte interesse for begreber som tid, bevægelse og rum, såvel som forestillingerne om ensomhed og intimitet. Med udgangspunkt i en permanent balance mellem processernes materialitet og definitionen af figuration i den nutidige kontekst.

Mød kunstneren til en snak og bliv forkælet med blød jazz og masser af julehygge nu på lørdag.

Vi glæder os til at se jer alle igen.