URBAN FRACTIONS

Seth
Fintan Magee
Case Maclaim
Oliver Vernon
Manolo Mesa
Ian Francis
Emmanuel Jarus
Augustine Kofie
Martin Whatson


Det er med stor glæde galleriet nu kan byde velkommen til 9 førende kunstnere på den internationale urban art scene.
Mange af disse har i løbet af de sidste 10 år besøgt KIRK Gallery for at deltage i gavlmaleriprojektet 'Out in the Open', og man kan nu opleve dem udfolde sig på lærred m.m., hvorfra det hele oprindeligt startede for dem tilbage på kunstakademierne.
For adskillige af de udstillende kunstnerne gælder det, at deres hovedmedie som udgangspunkt var maleriet, hvor mange er klassisk uddannede, for så siden også at udvikle deres udtryk på gavle verden over, inklusiv i Aalborg.
Mens galleriet har arbejdet med mange af kunstnerne langt tilbage, vil der på udstillingen også være nye navne at finde. Heriblandt canadiske Emmanuel Jarus kendt verden over for sine gigantiske realistiske gavlmalerier.
Med inspiration fra den visuelle omverden har Jarus brugt det sidste årti på at samarbejde med lokalsamfund i Canada og rundt om i verden og derigennem skabe store gavlmalerier på blandt andet bygninger, tog, både og hustage.

6. april - 24. maj